For at drive virksomhed i Danmark, skal du som udgangspunkt have et CVR-nummer, hvorved din virksomhed kan identificeres. Hvor hurtigt du modtager dit CVR-nummer, afhænger af hvilken virksomhedstype, du opretter. I denne artikel kan du læse mere og få hjælp til, hvordan du opretter et CVR-nummer.
CVR-nummer
En virksomheds CVR-nummer kan sammenlignes med en persons CPR-nummer. CVR-nummeret er unikt for den enkelte virksomhed og er en entydig identifikation af virksomheden. Nummeret anvendes som identifikation overfor bl.a. offentlige myndigheder, samarbejdspartnere, kunder, leverandører og SKAT.
CVR er en forkortelse for Det Centrale Virksomhedsregister, som er et offentligt tilgængeligt register, hvor alle danske virksomheder er registreret. Selve CVR-nummeret er på otte cifre og søger du på et sådant i registret, vil du få oplysninger om virksomhedens navn, adresse, branchekode og størrelse. Nummeret benyttes også, når du skal oprette en bankkonto i tilknytning til virksomheden, tegne forsikringer, sende fakturaer osv. Desuden anvendes det som din virksomheds momsnummer. Registret kan tilgås af alle på Virk.dk.
I Danmark er det et krav, at alle virksomheder har et CVR-nummer. Hvis din virksomhed omsætter for mindre end 50.000 kr. om året, behøver du dog ikke have et CVR.
Oprettelse af CVR-nummer
Det er vigtigt at overveje, hvilken virksomhedstype, du ønsker at stifte. Du kan fx vælge at stifte en enkeltmandsvirksomhed, et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S). Hvor lang tid behandlingen af din registrering tager, afhænger af hvilken virksomhedsform, du vælger. Hvis du vælger at stifte et kapitalselskab, går der typisk 1-2 dage, før du modtager et CVR-nummer. Hvis du vælger at stifte en enkeltmandsvirksomhed, så kan det tage op til to uger. Dette gælder såfremt, der ikke er fejl eller mangler i de oplysninger, du angiver til Erhvervsstyrelsen. Så snart, du har valgt virksomhedsformen, skal du registrere din virksomhed hos Erhvervsstyrelsen.
Lad Legal Desk hjælpe dig
Hvis du gerne vil undgå unødig ventetid, så opret cvr med Legal Desk. Legal Desk sørger for at registrere din virksomhed hos Erhvervsstyrelsen, så du kan få dit CVR-nummer. Du skal bare udfylde en formular online, hvorefter du modtager selskabsdokumenterne, som du underskriver med NemID/MitID. Så snart dokumenterne er underskrevet, kan Legal Desk sende din virksomhed til registrering hos myndighederne, som kvitterer med et CVR-nummer, når registreringen er gennemført. Når du har modtaget dit CVR-numme,r kan du gå i gang med at drive din virksomhed.